Sådan gør du en aktiv indsats for miljøet

Sådan gør du en aktiv indsats for miljøet

Miljøet har brug for, at vi tager handling nu. Hvis ikke vi gør det, vil det have store konsekvenser for de fremtidige generationer. Mange tror, at det kræver utrolig meget at tage handling, men i virkeligheden er der mange små, lette ting, som du kan gøre for at hjælpe til et bedre miljø. Hvis du også ønsker at tage affære, men ikke helt ved, hvad du skal gøre, kan du læse med her. I denne artikel giver vi dig nemlig et par tips til, hvordan du bedst muligt gør en aktiv indsats for miljøet.

Spar på vandet

Først og fremmest kan du begynde at spare på vandet. Alt for mange af os lader vandet løbe, når vi børster tænder, eller tager utrolig lange bade. Begge dele har konsekvenser for miljøet. Derfor er det en god idé at begynde at sætte en timer på, når du tager bad, og sørge for at slukke vandet, mens du børster tænder. Spar på vandet, så meget som du kan, hvis du vil gøre noget godt for miljøet. Et ekstra plus er desuden, at det vil kunne ses på din vandregning.

Husk at slukke for elektronik

En anden ting, du bør gøre, er at bruge så lidt strøm som muligt. Mange har for vane at lade lyset stå tændt i rum, som de ikke befinder sig i, og lade elektronik være tændt døgnet rundt. Begge dele er vaner, der bør brydes. Det vil sige, at du altid skal sørge for at slukke lyset efter dig, og at du skal sørge for at slukke for al elektronik på stikkontakterne, når det ikke er i brug – særligt om natten.

Doner til de aktive organisationer

Sidst er det en god idé at begynde at bruge lidt penge på organisationer, der gør en forskel for miljøet. Der findes mange forskellige af slagsen, og derfor skal du selvfølgelig kun vælge den eller dem, der tiltaler dig mest muligt. Hjælp blandt andet et stykke regnskov eller andet skov rundt om i verden ved at donere til Verdens Skove.